Når man udvikler et produkt i teknologi, er det afgørende at vide, hvem brugeren er, og hvilke behov og præferencer denne målgruppe har. En målgruppeanalyse er med til at sikre, at produktet rammer rigtigt – både funktionelt, æstetisk og værdimæssigt.
Målgruppeanalysen består typisk af tre hoveddele:
Før man kan definere målgruppen, er det vigtigt at forstå hvilket problem produktet skal løse. Problemanalysen danner grundlag for målgruppeanalysen, fordi den hjælper med at afklare:
Ved at analysere problemets karakter og kontekst, kan I begynde at afgrænse, hvilke brugere det er relevant at udvikle en løsning til. Det kan fx være en bestemt aldersgruppe, erhvervsgruppe, livsstil eller geografisk placering. Derfor skal I kigge på jeres problemanalyse når I skal identificere målgruppen for jeres projekt.
Eksempel: Hvis problemet handler om utryghed ved cykling i mørke, kunne målgruppen være unge pendlere i byområder. Problemanalysen peger altså direkte på en relevant målgruppe, som I senere kan undersøge og segmentere nærmere.
Før I kan analysere målgruppen, skal I indsamle information om dem – medmindre det allerede er gjort i jeres problemanalyse. Har I her identificeret en tydelig brugergruppe og deres behov, kan denne viden genbruges direkte i målgruppeanalysen. Hvis ikke, kan informationerne indsamles ved hjælp af:
Denne viden danner grundlaget for jeres videre analyse.
Når I har samlet data, kan I bruge dem til at opdele jeres målgruppe i segmenter. Et effektivt værktøj til dette er Conzoom®, som inddeler den danske befolkning i forbrugertyper baseret på livsstil, demografi og adfærd. Segmenterne er udviklet af Geomatic og bygger på data fra bl.a. Danmarks Statistik, ejendomsdata og forbrugsundersøgelser.
Conzoom®-modellen opdeler befolkningen i:
Eksempler på Conzoom®-segmenter:
Ved at analysere jeres målgruppe ud fra Conzoom®-modellen kan I bedre tilpasse produktets funktioner, pris, design og kommunikation. Overvej fx:
De forskellige segmentgrupper og typer kan findes via Conzoom®s hjemmeside. Her finder I også gode beskrivelser af hvert segment som I kan bruge I jeres analyse.
For at forstå, hvorfor brugeren har brug for jeres produkt, kan I anvende Maslows behovspyramide. Modellen viser, hvordan menneskelige behov kan opdeles i fem niveauer. 
En god behovsanalyse handler om at identificere, hvilke behov der er centrale for målgruppen, og undersøge, i hvilken grad disse behov bliver opfyldt i deres nuværende hverdag. Det er netop de behov, som ikke bliver dækket tilstrækkeligt, der giver mulighed for at udvikle nye og relevante løsninger. Ved at forstå både de dækkede og udækkede behov kan I designe et produkt, der skaber reel værdi for brugeren.
Spørg jer selv:
Eksempel: Et bæredygtigt transportprodukt kan både dække tryghedsbehov (sikkerhed i trafikken) og anerkendelse (miljøbevidst identitet).