Når man udvikler et produkt i teknologi, er det afgørende at vide, hvem brugeren er, og hvilke behov og præferencer denne målgruppe har. En målgruppeanalyse er med til at sikre, at produktet rammer rigtigt – både funktionelt, æstetisk og værdimæssigt.

Målgruppeanalysen består typisk af tre hoveddele:

1. Indsamling af data – hvad ved vi om brugeren?
2. Segmentering – hvem taler vi til?
3. Behovsanalyse – hvad har de brug for?

Før man kan definere målgruppen, er det vigtigt at forstå hvilket problem produktet skal løse. Problemanalysen danner grundlag for målgruppeanalysen, fordi den hjælper med at afklare:

• Hvem oplever problemet?
• I hvilken situation opstår det?
• Hvilke behov eller udfordringer skal løses?

Ved at analysere problemets karakter og kontekst, kan I begynde at afgrænse, hvilke brugere det er relevant at udvikle en løsning til. Det kan fx være en bestemt aldersgruppe, erhvervsgruppe, livsstil eller geografisk placering. Derfor skal I kigge på jeres problemanalyse når I skal identificere målgruppen for jeres projekt.

Eksempel: Hvis problemet handler om utryghed ved cykling i mørke, kunne målgruppen være unge pendlere i byområder. Problemanalysen peger altså direkte på en relevant målgruppe, som I senere kan undersøge og segmentere nærmere.

Før I kan analysere målgruppen, skal I indsamle information om dem – medmindre det allerede er gjort i jeres problemanalyse. Har I her identificeret en tydelig brugergruppe og deres behov, kan denne viden genbruges direkte i målgruppeanalysen. Hvis ikke, kan informationerne indsamles ved hjælp af:

• Spørgeskemaer: Brug fx Microsoft Forms til at lave digitale spørgeskemaer. Spørg ind til alder, vaner, præferencer, designønsker, prisniveau osv. Resultaterne kan eksporteres til Excel og bruges til at lave grafer til rapporten.
• Interviews: Gennemfør kvalitative interviews med udvalgte brugere for at få mere nuanceret indsigt i deres behov og daglige praksis

Denne viden danner grundlaget for jeres videre analyse.

Når I har samlet data, kan I bruge dem til at opdele jeres målgruppe i segmenter. Et effektivt værktøj til dette er Conzoom®, som inddeler den danske befolkning i forbrugertyper baseret på livsstil, demografi og adfærd. Segmenterne er udviklet af Geomatic og bygger på data fra bl.a. Danmarks Statistik, ejendomsdata og forbrugsundersøgelser.

Conzoom®-modellen opdeler befolkningen i:

• 9 overordnede livssegmenter
• 39 detaljerede Conzoom®-typer, som beskriver alt fra storbyungdom til ressourcestærke børnefamilier eller ældre på landet.

Eksempler på Conzoom®-segmenter:

• Velfunderede husejere – boligejere med gode indkomster og formue i mursten. 81% af gruppen nyder at lave havearbejde.
• Seniorer – ældre og de, som har brug for ekstra omsorg. 75% af gruppen er medlem af Ældre Sagen.
• Unge på vej – unge under uddannelse i storbyen. 97% af gruppen bruger streamingtjenester dagligt.

Ved at analysere jeres målgruppe ud fra Conzoom®-modellen kan I bedre tilpasse produktets funktioner, pris, design og kommunikation. Overvej fx:

• Hvilket segment matcher jeres bruger bedst?
• Hvilke medievaner og værdier kendetegner dem?
• Hvad motiverer deres valg af produkter?

De forskellige segmentgrupper og typer kan findes via Conzoom®s hjemmeside. Her finder I også gode beskrivelser af hvert segment som I kan bruge I jeres analyse.

For at forstå, hvorfor brugeren har brug for jeres produkt, kan I anvende Maslows behovspyramide. Modellen viser, hvordan menneskelige behov kan opdeles i fem niveauer.

En god behovsanalyse handler om at identificere, hvilke behov der er centrale for målgruppen, og undersøge, i hvilken grad disse behov bliver opfyldt i deres nuværende hverdag. Det er netop de behov, som ikke bliver dækket tilstrækkeligt, der giver mulighed for at udvikle nye og relevante løsninger. Ved at forstå både de dækkede og udækkede behov kan I designe et produkt, der skaber reel værdi for brugeren.

Spørg jer selv:

• Hvilke behov er det vigtigt at jeres produkt skal dække?
• Hvilket niveau i Maslows behovspyramide knytter behovet sig til?
• Hvordan kan design og funktion styrke opfyldelsen af disse behov?

Eksempel: Et bæredygtigt transportprodukt kan både dække tryghedsbehov (sikkerhed i trafikken) og anerkendelse (miljøbevidst identitet).