Peer feedback handler om at give hinanden konstruktiv respons på det fælles arbejde for at forbedre både arbejdsprocessen og det endelige produkt. Det er en vigtig del af samarbejdet, hvor I deler idéer og giver hinanden indsigt i, hvad der fungerer godt, og hvad der kan styrkes.

For at feedback kan være effektiv, er det vigtigt, at I arbejder i et trygt og struktureret miljø. Start med at præsentere jeres arbejde for hinanden og beskriv, hvilke dele af projektet I ønsker respons på. Aftal rammer for, hvornår I mødes, hvor meget I giver feedback på, og hvornår materialet skal være klart. For eksempel kan I beslutte at mødes hver uge og gennemgå ét afsnit ad gangen.

I kan med fordel vælge en ordstyrer, der sørger for, at alle kommer til orde, og at samtalen holder fokus.

Når I giver feedback, bør I tænke på følgende:

1. Start med noget positivt: Det er vigtigt at fremhæve noget, der fungerer godt – for eksempel en stærk analyse eller en god struktur. Det skaber en positiv ramme for samtalen.
2. Peg på forbedringsmuligheder: Find steder i teksten, hvor projektet kan styrkes, og kom med konkrete forslag. Hvis et afsnit er uklart, kan I fx sige: “Jeg synes, denne pointe kan præciseres ved at tilføje flere data fra vores resultater.”
3. Prioritér jeres kommentarer: Undgå at kommentere på alt. Vælg de vigtigste punkter, som kan gøre en stor forskel, så feedbacken bliver overskuelig og handlingsorienteret.
4. Fokusér på de store linjer først: Se på overordnede elementer som struktur, sammenhæng og argumentation, før I går ned i detaljer som sprog og kommatering.
5. Tilpas feedbacken til tekstens status: Hvis teksten er en tidlig kladde, bør feedbacken handle om store forbedringsmuligheder. Hvis den næsten er færdig, kan I fokusere på finjusteringer.
6. Vær konkret og ærlig: Undgå generelle kommentarer som “Det er godt”. Giv eksempler, fx: “Jeres metodebeskrivelse er stærk, fordi den tydeligt viser trinene i processen.”

I stedet for at stille mange spørgsmål kan det være brugbart at dele, hvordan I selv oplever teksten. Eksempler på læserbaserede kommentarer kan være:

• “Jeg blev interesseret, da jeg læste denne del, fordi…”
• “Jeg blev forvirret her, fordi…”
• “Jeg kunne tænke mig mere information om…”

Ved at bruge læseroplevelser hjælper I jeres gruppemedlemmer med at forstå, hvordan deres budskab modtages, og hvor der kan opstå misforståelser.

Det er også vigtigt at huske, at forskellige perspektiver er værdifulde. Hvis I har forskellige opfattelser, er det helt i orden at dele dem – det kan give gruppen nye indsigter.

Når I får feedback, kan det være fristende at forklare eller forsvare sig. Prøv i stedet at lytte aktivt, tage noter og reflektere bagefter. Husk også, at det er nemmere at se forbedringsmuligheder i andres tekster end i sin egen – så dunk ikke jer selv i hovedet, hvis feedbacken peger på noget, der virker indlysende. Det er en naturlig del af processen.

Hvis I har specifikke spørgsmål eller bekymringer om teksten, kan I på forhånd nævne dem, fx: “Jeg vil gerne vide, om mit metodeafsnit er let at forstå.” Det hjælper de andre med at give præcise svar.

Det er også vigtigt at tage ansvar for jeres egen tekst. I skal tage imod al den feedback, I kan få, men I er ikke forpligtede til at bruge det hele. Vent med at tage stilling til feedbacken, indtil I har haft tid til at tænke over den efter mødet. Når I omskriver teksten, kan I tage de dele af feedbacken med, som giver mening for jer.

En god afslutning på en feedbacksession er at sige tak og fortælle, hvilken del af feedbacken der var særlig brugbar for jer. I kan for eksempel sige: “Tak for jeres kommentarer – især jeres forslag til strukturændringer gav mig gode idéer til næste skridt.” Det viser, at I har lyttet og sætter pris på hjælpen, og det gør feedbackgivere mere motiverede til at give god feedback fremover. Det hjælper også feedbackgiverne med at forstå, hvad der har fungeret godt.

Forestil jer, at I i jeres rapport skriver: “Prototypen kan optimeres ved at vælge et mere bæredygtigt materiale.”

En mulig feedback kunne være:

• “Det er godt, at I tænker over materialevalget – det viser, at I har en kritisk tilgang til produktets bæredygtighed.”
• “I kunne dog overveje at give konkrete eksempler på alternative materialer og forklare, hvordan de påvirker produktets funktion.”
• “Overvej at beskrive, hvordan ændringer i materialevalget kan påvirke jeres samlede produktionsomkostninger og design.”

Det kan være svært at finde på feedback eller at dele ufærdigt arbejde, især hvis man mangler erfaring med at give feedback eller føler sig usikker. Typiske udfordringer kan være:

• Manglende erfaring: I starten kan det være svært at vide, hvad man skal kommentere på.
• Frygt for at dele ufærdige idéer: Mange synes, det er ubehageligt at vise noget, der ikke er færdigt.
• Fejlfindingsfokus: Det er let at komme til kun at påpege småfejl i stedet for at se på de store sammenhænge.
• Sværhed ved at skelne mellem feedbacktyper: Det kan være udfordrende at forstå forskellen på formativ (fremadrettet) og summativ (bedømmende) feedback. Formativ feedback hjælper med at forbedre arbejdet undervejs ved at fokusere på udvikling og næste skridt i processen, mens summativ feedback bruges til at evaluere det færdige produkt og ofte resulterer i en samlet bedømmelse.

For at tackle disse udfordringer kan I øve jer ved at give respons på små tekstudsnit og huske, at feedback handler om at støtte og hjælpe – ikke om at dømme. Hvis I har tendens til at fokusere meget på småfejl, så start med at vurdere, om teksten hænger sammen og understøtter projektets mål.

Peer feedback er en samarbejdsproces, hvor I hjælper hinanden med at styrke projektet. Ved at støtte hinanden med konstruktive forslag og anerkende styrker skaber I et bedre færdigt produkt og en bedre arbejdsproces. Jo mere I øver jer, jo nemmere bliver det at give og modtage feedback på en konstruktiv måde.