Dernæst laver I en brainstorm over de miljøpåvirkninger, som produktet medfører i løbet af dets liv. Start med at opdele livsforløbet i fem faser: - **Materialefasen:** Udvinding og fremstilling af materialer som fx plast, metal eller træ. Her opstår miljøpåvirkninger ved fx minedrift, energiforbrug og affald i produktionen af råstoffer. - **Produktionsfasen:** Selve fremstillingen af produktet: bearbejdning, montage, brug af maskiner, energi og hjælpestoffer. Her opstår fx spild, kemikalieforbrug og arbejdsmiljøpåvirkninger. - **Transport:** Alle transporter mellem faser: fra råvare til fabrik, fra fabrik til bruger. Miljøpåvirkningen afhænger af afstand, vægt og transportmiddel (skib, lastbil, fly osv.). - **Brugsfasen:** Miljøeffekter ved brug af produktet: energiforbrug, slid, vedligeholdelse og eventuelle forbrugsstoffer. Brugstiden og brugsmønsteret har stor betydning. - **Bortskaffelsesfasen:** Hvad sker der med produktet, når det kasseres? Kan det genbruges eller genanvendes? Skal det forbrændes eller deponeres? Her vurderes også, hvor let det kan skilles ad i materialer. {{ :metoder:miljovurdering:livcyklus.png?700 |}} Skriv alle de miljøpåvirkninger I kan komme i tanke om på post-its og placer dem i den relevante fase. I kan med fordel lave et skema som dette: {{ :metoder:miljovurdering:livscyklusbrainstorm.pdf |}} Efter øvelsen bør I drøfte: * Hvad kom bag på jer? * Hvad kan I ikke være bekendt? * Hvor er der tydelige problemområder? [[metoder:miljovurdering:trin3|Gå til trin 3]]