Miljovurdering

Trin 2: Skab overblik over miljøeffekter – livscyklus

Dernæst laver I en brainstorm over de miljøpåvirkninger, som produktet medfører i løbet af dets liv. Start med at opdele livsforløbet i fem faser:

  1. Materialefasen: Udvinding og fremstilling af materialer som fx plast, metal eller træ. Her opstår miljøpåvirkninger ved fx minedrift, energiforbrug og affald i produktionen af råstoffer.
  2. Produktionsfasen: Selve fremstillingen af produktet: bearbejdning, montage, brug af maskiner, energi og hjælpestoffer. Her opstår fx spild, kemikalieforbrug og arbejdsmiljøpåvirkninger.
  3. Transport: Alle transporter mellem faser: fra råvare til fabrik, fra fabrik til bruger. Miljøpåvirkningen afhænger af afstand, vægt og transportmiddel (skib, lastbil, fly osv.).
  4. Brugsfasen: Miljøeffekter ved brug af produktet: energiforbrug, slid, vedligeholdelse og eventuelle forbrugsstoffer. Brugstiden og brugsmønsteret har stor betydning.
  5. Bortskaffelsesfasen: Hvad sker der med produktet, når det kasseres? Kan det genbruges eller genanvendes? Skal det forbrændes eller deponeres? Her vurderes også, hvor let det kan skilles ad i materialer.

Livcyklus

Skriv alle de miljøpåvirkninger I kan komme i tanke om på post-its og placer dem i den relevante fase. I kan med fordel lave et skema som dette: livscyklusbrainstorm.pdf

Efter øvelsen bør I drøfte:

  • Hvad kom bag på jer?
  • Hvad kan I ikke være bekendt?
  • Hvor er der tydelige problemområder?
Task Runner