Rapport

Rapport Struktur


Introduktion

En veldisponeret og gennemtænkt rapport er en essentiel del af arbejdet i Teknologi. Rapporten fungerer som en dokumentation af processen, de valg der er truffet, og de resultater, der er opnået. Den giver læseren et klart indblik i hele udviklingsforløbet — fra problemidentifikation til den endelige konklusion.

En god rapport er ikke kun et krav for at opfylde formelle krav i undervisningen, men også en værdifuld øvelse i at formidle tekniske emner på en klar og struktureret måde. I praksis vil I ofte opleve, at jeres evne til at kommunikere jeres tanker og løsninger har stor betydning for, hvordan jeres projekter bliver modtaget af andre.

Denne guide vil gennemgå, hvordan I strukturerer jeres rapport i Teknologi. I vil få en gennemgang af de enkelte afsnit og af deres formål. Vi vil også dække, hvordan man sikrer en rød tråd igennem hele rapporten, samt hvad der lægges vægt på i evalueringen.

Ved at følge denne struktur får I en logisk opbygning, der er nem at læse og forstå for læseren. Samtidig gør den jeres arbejdsproces lettere, fordi I ved, hvilke elementer I skal have med, og hvor de hører hjemme i rapporten.

Starten på en rapport

Forside

Forsiden er det første, vejleder og censor ser, og derfor afgørende for det indtryk, de får af jeres rapport. Et godt førstehåndsindtryk kan styrke oplevelsen af hele rapporten. I kan med fordel gøre forsiden visuelt indbydende – for eksempel ved at inkludere et flot billede af jeres produkt eller noget andet, der visuelt understøtter rapportens indhold.

Udover at være æstetisk tiltalende, skal forsiden indeholde følgende oplysninger:

  • Rapportens titel
  • Navne på gruppemedlemmer
  • Skolens navn
  • Dato for aflevering
Titelblad

Titelbladet er en vigtig del af rapporten og giver en klar og struktureret præsentation af de nødvendige oplysninger. Det skal indeholde følgende:

  • Skole
  • Klasse
  • Fag
  • Tema
  • Udvalgt tema
  • Rapportens titel
  • Antal sider
  • Antal tegn
  • Udleveret dato
  • Afleveret dato
  • Udført af (navne på gruppemedlemmer)
  • Vejledere
  • Resumé

Titelbladet skal være enkelt, professionelt og let at overskue, uden for mange grafiske elementer.

Skabelon for titelblad til HTX Hjørring

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen hjælper din læser – altså vejleder og censor – med hurtigt at danne sig et overblik over rapportens opbygning. Derfor er det vigtigt, at den er overskuelig og præcis. Sørg for, at overskrifter og sidetal passer med indholdet i rapporten.

Brug gerne den indholdsfortegnelse, der er indbygget i Word – den sparer dig for en masse manuelt arbejde. Du skal bare huske at opdatere den, inden du afleverer, så alt er korrekt.

Den gode indledning

Vinglasmetaforen: Fra Problem til Problemformulering. - Hvordan I skriver starten af jeres projekt!
Forestil jer starten af jeres projekt som et vinglas. Vi starter i toppen, hvor vinglasset er bredt og åbent, hvilket symboliserer, hvordan I begynder med et stort og bredt tema. I bevæger jer derefter ned til stilken, hvor vi indsnævrer til en konkret problemformulering. Efter stilken udvider vi os igen, når vi analyserer problemet i detaljer, men denne udvidelse er stadig fokuseret og mindre bred end udgangspunktet. Vinglasset beskriver altså starten af jeres proces fra en bred problemstilling til en fokuseret og detaljeret forståelse.
Vinglasmodel
Problemstilling og Tema (Toppen af vinglasset – bredt perspektiv)

Øverst i vinglasset er det bredt og åbent – dette repræsenterer det brede tema og problemfelt, som I begynder med. Her handler det om at forstå alle de aspekter, der kan spille ind, og få en idé om, hvilken retning projektet skal tage.

Metoder
  • Problemtræ: Brug problemtræet til at brede jeres nøgleproblem ud. Det hjælper jer med at kortlægge de vigtigste årsager og konsekvenser af problemet. På denne måde får I en bred forståelse af problemfeltet og dets forskellige aspekter.
  • Afgrænsning: Brug problemtræet til at vælge den specifikke årsag og virkning, som I ønsker at fokusere på i projektet. Dette hjælper jer med at gøre problemstillingen konkret og fokuseret.
Rapporten
  • Indledning: Brug problemtræet som en guide, når I skriver jeres indledning. Start bredt ved at beskrive det overordnede tema og problemfeltet. Forklar derefter, hvordan I har brugt problemtræet til at analysere problemets forskellige aspekter og har valgt at fokusere på en bestemt del af problemet. Afslut indledningen med at introducere jeres problemformulering og arbejsspørgsmål.
Problemformulering (Stilken af vinglasset – vi indsnævrer fokus)

I stilken af vinglasset bliver fokus snævert og præcist. Det repræsenterer jeres problemformulering – et klart spørgsmål, der definerer, hvad I vil undersøge og løse. Her er målet at gøre jeres arbejde så fokuseret og målrettet som muligt.

Metoder
  • Afsnævring af problemfeltet: Brug problemtræet til at finde den specifikke del af problemet, som I vil fokusere på, og brug dette som grundlag for jeres problemformulering.
  • Diskussion og gruppearbejde: Arbejd som gruppe på at sikre, at I alle er enige om den valgte problemformulering, og at den er fokuseret og præcis.
  • Arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål er hv-spørgsmål, der hjælper jer med at uddybe jeres problemformulering og sikre, at I dækker alle relevante aspekter af problemet, disse spørgsmål skal senere besvares i problemanalysen.
Rapporten
  • Indledning fortsætter: Inkluder problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene sidst i indledningen. Problemformuleringen skal være klart defineret, så læseren ved præcis, hvad jeres projekt sigter mod at undersøge og løse.
Eksempel

En god indledning der følger vinglasmetaforen

Problemanalyse

Bunden af vinglasset – vi udvider vores forståelse af problemet

Efter problemformuleringen bevæger vi os til bunden af vinglasset, hvor vi udvider vores perspektiv en smule for at analysere problemet i dybden. Denne udvidelse er fokuseret på den specifikke problemstilling, men hjælper os med at forstå problemet i en større sammenhæng.

Metoder
  • Arbejdsspørgsmål: Brug HV-spørgsmål (hvem, hvad, hvorfor, hvordan og hvornår) til at dykke dybere ned i problemet og forstå det fra forskellige perspektiver.
  • Systematisk informationssøgning: Søg, vurdér og anvend kilder effektivt.
  • Kvalitative og kvantitative metoder: Brug interviews, spørgeskemaer og naturvidenskabelige undersøgelser til at indsamle ny viden.
  • Analyse og dokumentation: Dokumenter problemets årsager og konsekvenser baseret på indsamlede oplysninger.
  • Interessentanalyse: Find ud af, hvem der har interesse i jeres projekt. Det kan være brugere, kunder, partnere eller andre aktører. Skriv en liste over disse interessenter og tænk over, hvilke krav og forventninger de har. Brug denne viden til at sikre, at jeres løsning lever op til deres behov. Vurder og beskriv, hvordan de kan påvirke jeres projekt, og hvordan I tager højde for det i jeres løsning.
Rapporten
  • Indledning til problemanalysen: Forklar, hvorfor det er vigtigt at lave en problemanalyse, og hvordan den hjælper jer med at forstå det problem, I vil løse.
  • Beskrivelse af metoderne: Beskriv de metoder, I har brugt (fx systematisk informationssøgning, interessentanalyse, kvalitative og kvantitative metoder). Forklar, hvorfor I har valgt disse metoder.
  • Dataindsamling: Præsenter de data, I har indsamlet vha. de metoder der er præsenteret ovenover og vis, hvordan I har brugt disse data til at forstå problemet. Dette kan være grafer, tabeller eller tekstbeskrivelser af jeres fund.
  • Analyse af data: Forklar, hvad jeres data har afsløret om problemets årsager og konsekvenser. Brug jeres metoder til at forklare, hvordan I er nået frem til jeres konklusioner.
  • Konklusion på problemanalysen: Afslut med en kort opsummering af, hvad jeres analyse har vist. Forklar, hvordan denne viden vil blive brugt i resten af projektet, og hvordan den danner grundlag for jeres problemformulering og produktudvikling.

Produktprincip

Fra problem til konkret idé – en struktureret proces fra analyse til løsning.

I dette afsnit skal I beskrive, hvordan I har arbejdet med produktprincip i jeres projekt. Her skal I beskrive, hvordan I går fra en overordnet idé til en konkret løsning. I denne del af rapporten skal I vise, hvordan I har truffet beslutninger undervejs, og hvordan I er kommet frem til jeres endelige produkt. Det er vigtigt at forklare jeres proces og begrunde de valg, I har truffet.

Metoder
  • Brugerundersøgelser (Målgruppeanalyse og Brugsundersøgelse): For at sikre, at produktudviklingen tager udgangspunkt i faktiske behov, skal I foretage en grundig brugerundersøgelse inden idegenereringen. Dette indebærer både en målgruppeanalyse og en brugsundersøgelse.
    • Målgruppeanalyse: Her identificerer I, hvem jeres produkt henvender sig til, og hvilke behov og ønsker målgruppen har.
    • Brugsundersøgelse: Her undersøger I, hvordan og hvornår produktet skal anvendes. Ved at analysere og observere brugernes oplevelser med eksisterende løsninger og deres udfordringer i dagligdagen, kan I kortlægge, hvilke krav jeres produkt skal opfylde.
    • Denne brugerundersøgelse danner grundlag for de krav og specifikationer, som jeres produkt skal leve op til, og sikrer, at jeres idéer bliver relevante og brugbare
  • Myndighedskrav: For at sikre, at jeres produkt overholder relevante love og standarder, skal I undersøge myndighedskrav inden I kender det endelige produkt. Denne undersøgelse fokuserer på generelle regler og standarder, der kan have indflydelse på udviklingen af et produkt inden for jeres specifikke problemfelt. Dette kan være lovgivning, sikkerhedsstandarder, materialekrav eller certificeringer, som kan begrænse eller definere mulige løsninger på jeres problem. Ved at identificere disse krav tidligt sikrer I, at produktudviklingen forløber inden for de nødvendige rammer. Resultatet er en liste over de specifikke krav, som produktet skal opfylde for at være lovligt og sikkert.
  • Kravspecificering: Når I har indsamlet data om målgruppen, brugen af produktet og eventuelle myndighedskrav, skal I udarbejde en kravspecificering. En kravspecificering er en struktureret liste over de funktionelle og ikke-funktionelle krav til produktet. Funktionelle krav beskriver, hvad produktet skal kunne, mens ikke-funktionelle krav omfatter egenskaber som design, pålidelighed og brugervenlighed. Kravene opdeles ofte i skal-krav (krav, der er nødvendige for, at produktet fungerer) og kan-krav (krav, der er ønskelige, men ikke nødvendige). Formålet med kravspecificeringen er at skabe et klart overblik over, hvad produktet skal opfylde, så udviklingsprocessen bliver fokuseret og effektiv.
  • Idégenerering: Når I har opstillet nogle krav, kan I begynde at udvikle ideer. Her bruger I metoder som brainstorming, mindmaps, De Bonos tænkehatte eller omvendt brainstorm. Formålet er at generere så mange ideer som muligt, der kan danne grundlag for jeres produkt.
  • Idéudvælgelse: For at finde frem til den bedste idé til jeres produkt, skal I udvælge den mest lovende idé. Her kan I bruge metoder som kravmatrix og pointtildeling for at vælge den idé, der bedst opfylder jeres krav. Resultatet er en klar beslutning om, hvilken idé I vil udvikle videre, og en begrundelse for jeres valg.
  • Konkurrentanalyse: Efter at have udvalgt en idé, kan I analysere konkurrenter for at finde styrker og svagheder i eksisterende produkter og justere jeres egen idé. Dette gøres ved at kigge på, hvordan lignende produkter fungerer på markedet. Resultatet er en oversigt over, hvad jeres produkt kan lære fra konkurrenterne, og hvordan I kan tilpasse jeres produkt for at gøre det unikt.
Rapporten

Når I skriver produktprincip-delen i rapporten, skal I vise, hvordan I har brugt metoderne og hvilke beslutninger I har truffet. Her er en struktur, I kan følge:

  • Indledning til produktprincip: Forklar, hvad formålet med produktprincippet er i jeres projekt. Beskriv kort, hvordan I har arbejdet med at udvikle jeres produkt og de metoder, I har brugt, fx brugerundersøgelse, myndighedskrav, idégenerering, idéudvælgelse og konkurrentanalyse.
  • Indsamling af viden: Forklar, hvordan I har indsamlet viden til at udvikle jeres produktprincip. Beskriv, hvordan I har brugt brugerundersøgelser, herunder målgruppeanalyse og brugsundersøgelser samt myndighedskrav til at forstå de behov og krav, jeres produkt skal opfylde. Beskriv, hvem jeres målgruppe er, hvordan I har undersøgt deres behov og ønsker, og hvilke regler og standarder der påvirker jeres produkt.
  • Udarbejdelse af krav: Beskriv, hvordan I har omsat den indsamlede viden til specifikke krav til produktet. Forklar, hvilke krav der er hårde krav (skal-krav), og hvilke der er bløde krav (kan-krav). Lav en tabel eller liste med jeres krav, og forklar, hvordan I sikrer, at kravene bliver opfyldt via eventuelle tests.
  • Idégenerering og idéudvælgelse: Forklar, hvordan I har genereret ideer og valgt de bedste. Beskriv, hvilke metoder I har brugt (fx brainstorming, mindmaps eller De Bonos tænkehatte). Dokumenter jeres ideer ved at vise skitser eller visuelle præsentationer. Forklar, hvordan I har vurderet og udvalgt de bedste ideer. Brug metoder som kravmatrix og pointtildeling til at vise, hvordan I har sammenlignet ideerne. Forklar, hvorfor I har valgt den specifikke idé, og hvordan den bedst opfylder de opstillede krav.
  • Konkurrentanalyse: Beskriv, hvordan I har analyseret konkurrenter og hvordan dette har påvirket jeres produkt. Forklar, hvilke konkurrenter I har analyseret, og hvorfor de er relevante. Beskriv styrker og svagheder i konkurrenternes produkter, og hvordan denne viden har påvirket jeres produkt. Beskriv også, hvordan jeres løsning blev justeret på baggrund af konkurrentanalysen.
  • Begrundelse for valg af endelig løsning: Her forklarer I, hvordan I kom frem til jeres endelige løsning. Beskriv, hvilken idé I har valgt at arbejde videre med, og hvorfor den blev valgt. Begrund, hvordan den valgte løsning bedst opfylder de opstillede krav og brugerbehov.
  • Opsummering: Afslut produktprincip-delen med en opsummering, hvor I kort beskriver, hvordan jeres proces har været, og hvordan produktet har udviklet sig fra idé til koncept. Beskriv, hvilke metoder der var mest effektive, og hvordan I kunne forbedre processen i fremtidige projekter.

Produktudformning

Fra skitse til færdigudformet produkt – en grundig proces med dokumentation, materialevalg og sikkerhed i centrum.

Produktudformning handler om designet af produktet. Her beskriver I, hvordan produktet skal se ud, hvilke materialer og komponenter der indgår, samt hvordan det fungerer. Derudover skal I lave en miljøvurdering af jeres materialevalg og jeres produkt.

Metoder
  • Skitsering af produkt: Lav flere forskellige skitser af jeres produkt så I kan skabe en fælles forståelse af hvordan jeres produkt skal se ud.
  • Teknologianalysen: Det er her I bruger den viden som I har analyseret jer frem til som er nødvendigt for at i kan designe og udvikle jeres produkt.
  • Materialer, komponenter og softwareelementer: Et centralt element i produktudformningen er at vælge de rette materialer, komponenter og softwareelementer til produktet. For at gøre dette skal I analysere deres egenskaber og vurdere, hvor egnede de er til jeres specifikke produkt.
    • Materialer: Træ, metaller, polymerer, kompositter, tekstiler, elektroniske komponenter og byggematerialer er typiske materialer. I skal vælge materialer, der passer til produktets formål og belastning.
    • Komponenter: Elektroniske komponenter og mekaniske dele skal vælges med hensyntagen til kvalitet, holdbarhed og funktionalitet. I skal redegøre for, hvorfor netop disse komponenter er valgt.
    • Softwareelementer: Hvis produktet har software, skal I forklare, hvilke programmeringsmetoder der bruges. I skal også forklare valg af softwarebiblioteker og eventuelle kommunikationsprotokoller hvis disse bruges.
  • Miljøvurdering: I skal også vurdere, hvordan jeres produkt påvirker miljøet, og forklare, hvilke materialer og processer der har størst betydning for produktets miljøaftryk. Der er ikke krav om at der skal bruges en specifik metode til miljø vurdering. Det eneste krav er at I har nogle miljømæssige overvejelser. Her er nogle forskellige metoder man kan anvende:
    • Materialevalg: Vurder, hvordan valget af materialer påvirker miljøet. I kan anvende metoden MEKA (Miljø, Energi, Kvalitet og Arbejdsmiljø) til dette.
    • Produktets livscyklus: Vurder produktets samlede miljøpåvirkning fra fremstilling til bortskaffelse (LCA).
    • Miljøvenlige alternativer: Beskriv, hvordan I har undersøgt mulighederne for at bruge miljøvenlige materialer og processer.
Rapporten
  • Indledning til Produktudformning: Præsenter formålet med produktudformningen, og hvordan det bidrager til produktudviklingen. Beskriv kort, hvilke metoder I har brugt.
  • Designvalg: Vis jeres skitser og designvalg.
  • Materialer og komponenter: Forklar jeres valg af materialer og komponenter, og hvordan de bidrager til produktets funktion og holdbarhed.
  • Miljøvurdering: Forklar, hvordan I har vurderet produktets miljøpåvirkning, og hvordan miljøvenlige alternativer blev overvejet.

Produktionsforberedelse

Fra idé til produktion – en struktureret plan for fremstillingsprocessen.

I dette afsnit skal I beskrive, hvordan I har forberedt produktionen af jeres produkt. Her handler det om at planlægge og strukturere fremstillingsprocessen, så I sikrer, at produktet kan produceres effektivt og korrekt. Det er også her i udarbejder det relevante tekniske dokumentation for fremstillingen af jeres produkt.

Metoder
  • Teknisk dokumentation: Den tekniske dokumentation afhænger af det værksted som man skal producere sit produkt i. De forskellige typer af teknisk dokumentation kan ses her samt en liste over hvad der ofte er brugt i de forskellige værksteder.
  • Bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder: For at fremstille produktet skal I bruge forskellige metoder til at forme og sammenføje materialer og dele. I skal beskrive de metoder, I vil bruge, og forklare, hvorfor de er valgt.
    • Bearbejdningsmetoder: Disse kan være skærende processer som savning og fræsning eller processer som støbning og formning.
    • Sammenføjningsmetoder: Disse metoder bruges til at samle de enkelte dele til et produkt. Typiske metoder er lodning, svejsning, limning og skruer.
  • Teknologianalysen: I dette afsnit er det teknikdelen af teknologianalysen som I skal bruge. Hvordan skal produktet fremstilles, hvilke værktøjer, maskiner eller software skal bruges?
  • Sikkerhed og sundhed: Under produktionsforberedelsen er det vigtigt at tage højde for sikkerheden i værksteder og laboratorier. I skal sikre, at I arbejder efter Arbejdstilsynets regler for elevers praktiske øvelser. Her er nogle af de vigtigste overvejelser:
    • Brug af værktøj og maskiner: Beskriv, hvordan I sikrer korrekt brug af værktøj og maskiner, og hvordan I beskytter jer mod ulykker.
    • Personlige værnemidler: Forklar, hvilke værnemidler (fx handsker, sikkerhedsbriller og ørepropper) der er nødvendige, og hvornår de skal bruges.
    • Risikovurdering: Beskriv, hvordan I vurderer risici i fremstillingsprocessen, og hvordan I reducerer risikoen for ulykker.
Rapporten
  • Indledning til produktionsforberedelsen: Forklar formålet med produktionsforberedelsen, og hvordan den understøtter udviklingen og fremstillingen af produktet.
  • Teknisk dokumentation: Beskriv, hvilke dokumenter I har udarbejdet (fx tegninger og diagrammer), og hvordan de blev brugt. Tilføj eksempler som er relevante og inkluder resten som bilag.
  • Bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder: Forklar, hvilke metoder I skal bruge til fremstilling og samling, og hvorfor disse blev valgt.
  • Sikkerhed og sundhed: Beskriv, hvordan I har tænkt jer at arbejde sikkert, herunder brug af værnemidler og risikovurdering.

Realisering

Fra plan til prototype – en proces præget af præcision og praktisk arbejde.

I dette afsnit skal I beskrive, hvordan I har realiseret jeres produkt. Her skal I vise, hvordan produktet eller procesforløbet er blevet fremstillet i praksis. Det er vigtigt at dokumentere og forklare, hvordan I har brugt skolens værksteder, værktøjer og metoder til at skabe en prototype eller et færdigt produkt, der lever op til jeres krav.

Metoder
  • Teknologianalysen: I dette afsnit er det organisationsdelen af teknologianalysen vi skal have fat i. Her kan I kigge på:
    • Tidsplaner: Udarbejd en tidsplan for de enkelte fremstillingsfaser.
    • Flowdiagrammer: Visualiser produktionsforløbet for at sikre en logisk arbejdsgang.
    • Forsøgsplaner: Beskriv eventuelle test eller eksperimenter, der skal gennemføres undervejs.
    • Ressourcehåndtering: Planlæg brugen af materialer, værktøjer og maskiner.
    • Arbejdsdeling: Fordel opgaver mellem gruppens medlemmer for at optimere effektiviteten.
    • Forbedringer: Brug analyser til at identificere og implementere forbedringer i produktionsprocessen.
  • Dokumentation: For at sikre en grundig dokumentation af realiseringsprocessen skal I bruge følgende metoder:
    • Billeddokumentation: Tag billeder under hele processen for at vise produktets udvikling.
    • Logbog: Notér vigtige observationer, udfordringer og løsninger i en logbog.

Hvis I har gennemgået flere iterationer af jeres prototype, kan I dokumentere disse i et skema for at skabe et klart overblik. Start med en kort beskrivelse af den første iteration og hvad den bestod af. Afslut med en beskrivelse af den sidste iteration for at vise, hvad I endte med:

Kort beskrivelse af første iteration: Skriv her om jeres første fremstilling og hvad den indeholdt.

Iteration nr.
Beskrivelse af ændringer
Baggrund for ændringer
Læring fra iteration
1
Beskriv ændringer her
Begrundelse her
Læringspunkter her
2
Beskriv ændringer her
Begrundelse her
Læringspunkter her

Beskrivelse af endelig iteration: Forklar, hvordan den sidste version blev realiseret, og hvordan den adskiller sig fra tidligere iterationer.

Dette skema gør det nemmere at vise sammenhængen mellem iterationer og deres indflydelse på produktet.

Rapporten
  • Indledning til realiseringen: Forklar formålet med realiseringen, og hvordan denne fase understøtter det samlede projektforløb.
  • Planlægning af værkstedsarbejdet: Beskriv, hvordan I har planlagt jeres fremstillingsproces med tidsplaner, flowdiagrammer og forsøgsplaner. Forklar, hvordan planlægningen har bidraget til en effektiv realisering.
  • Dokumentation af fremstillingsprocessen: Beskriv, hvordan I har dokumenteret processen, herunder brug af billeder, logbog og andre metoder til at registrere jeres arbejde. Tilføj relevante eksempler og inkluder resten som bilag.
  • Iterationer i produktudviklingen: Beskriv den første iteration kort, herunder de vigtigste karakteristika. Præsenter efterfølgende ændringer og forbedringer i et overskueligt skema, og afslut med en kort beskrivelse af den sidste iteration.
  • Evaluering af realiseringen: Evaluer processen samlet ved at redegøre for, hvordan produktet blev fremstillet i forhold til den oprindelige plan. Vurder styrker og forbedringsmuligheder uden at gentage detaljer fra tidligere afsnit.

Evaluering

Test af produktet - systematisk afprøvning og vurdering af funktionalitet.

I dette afsnit skal I vise, hvordan I har testet jeres produkt. Testen skal dokumentere, om jeres produkt virker som forventet og lever op til de krav, I selv har stillet i projektet. Det er vigtigt, at testen er systematisk og underbygget af data eller observationer. Testen af produktet kan også blive placeret oppe i realiseringsafsnittet hvis det giver mere mening for jeres projekt.

Metoder
  • Funktionstest: I tester, om produktets funktioner virker som planlagt. Dette kan være praktiske test i værkstedet eller simulerede scenarier.
  • Brugertest: I inddrager brugere eller målgruppen og observerer, hvordan de anvender produktet.
  • Målinger og observationer: I foretager målbare tests, fx temperatur, tid, styrke eller andet, afhængigt af produktets funktion.
  • Forsøgsplan: Hvis I laver forsøg, skal I opstille en plan med formål, metode, hypotese, data og konklusion.
Rapporten
  • Indledning til testarbejdet: Forklar formålet med at teste jeres produkt, og hvordan det hænger sammen med de krav, I har opstillet tidligere i projektet. Beskriv kort, hvilke typer test I har valgt og hvorfor.
  • Planlægning og metodevalg: Beskriv, hvordan I har planlagt jeres tests. Forklar, hvilke testmetoder I har valgt, og hvordan I har organiseret testarbejdet. Inddrag eventuelle forsøgsplaner, og forklar hvordan I har sikret systematisk dataindsamling.
  • Gennemførsel og dokumentation: Forklar, hvordan testene blev gennemført i praksis. Brug logbogsuddrag og billeder til at vise fremgangsmåde og udstyr. Beskriv, hvis der opstod uventede hændelser undervejs.
  • Resultater og Vurdering: Præsentér testresultaterne i form af grafer, tabeller, billeder eller beskrivelser. Sammenlign resultaterne med jeres opstillede krav, og vurder i hvilken grad produktet lever op til disse. Fremhæv både styrker og eventuelle mangler.
  • Evaluering af testarbejdet: Reflektér over selve testforløbet. Hvad fungerede godt i jeres tilgang? Hvad kunne forbedres? Er der brug for yderligere test, og hvad ville næste skridt være?
  • Henvisning til bilag: Henvis til relevante bilag som fx testskemaer, rå data, forsøgsplaner og billedmateriale. Sørg for at nummerere og navngive bilag tydeligt, og henvis til dem løbende i teksten.
Evaluering af produktet - refleksion over produktets betydning i et samfundsmæssigt perspektiv.

Dette afsnit fokuserer på at evaluere produktets rolle i en større sammenhæng. Her skal I reflektere over, hvilken forskel jeres løsning kan gøre, og hvordan den kan udvikles og tilpasses fremtidige behov.

Metode
  • Overordnet vurdering: Reflektér over funktion, brugervenlighed og om produktet fungerer i praksis som en løsning på det problem, I har arbejdet med.
  • Samfundsmæssig vurdering: Undersøg, hvordan jeres produkt eller idé har betydning i en bredere kontekst – fx socialt, miljømæssigt, teknologisk eller økonomisk.
  • Perspektivering: Brug spørgsmål til at åbne for refleksion og fremtidige muligheder.
Rapporten
  • Produktets funktion i praksis: Beskriv kort, hvordan det færdige produkt fungerer i en realistisk sammenhæng. Reflektér over brugervenlighed, æstetik og praktisk anvendelighed.
  • Samspil med samfundet: Vurder, hvilken rolle jeres produkt kan spille i samfundet. Overvej dets påvirkning på fx miljø, brugergrupper, økonomi eller teknologisk udvikling i forbindelse med jeres oprindelige problemstilling. Diskutér, hvordan jeres produkt kan have værdi ud over projektets rammer.
  • Perspektivering: Reflektér over jeres oprindelige analyse af problemet. Hvordan vil problemet eller behovet udvikle sig i fremtiden? Hvilke muligheder giver jeres løsningsforslag, og hvilke andre løsninger kan I forestille jer? Hvad kan forværre problemet, hvis det ikke løses? Hvilken udvikling er nødvendig for at skabe en mere langtidsholdbar løsning?
Evaluering af processen - Refleksion over arbejdsprocessen, hvad gik godt, og hvad kunne gøres anderledes?

Når man er blevet færdig med et projekt, er det en god idé at evaluere sin proces for at finde ud af, hvad der gik godt, og hvad der gik knap så godt. At kunne reflektere over dette er en vigtig del af et teknologiprojekt, og derfor skal det også med i rapporten.

Metoder
  • Logbog og arbejdsdokumentation: Brug noter og registreringer fra hele projektperioden.
  • Refleksion i gruppen: Tal sammen om, hvordan samarbejdet og opgavefordelingen fungerede.
  • Tidsplan og virkelighed: Sammenlign den oprindelige plan med det faktiske forløb.
Rapporten
  • Indledning til procesevalueringen: Beskriv formålet med at evaluere processen. Forklar, hvorfor det er relevant at reflektere over samarbejde, planlægning og arbejdsform.
  • Planlægning og struktur: Beskriv, hvordan jeres planlægning fungerede undervejs i projektet. Gik det som forventet, eller blev tidsplanen justeret undervejs? Reflektér også over, hvordan jeres struktur og valg af metoder støttede arbejdet.
  • Samarbejde og arbejdsdeling: Forklar, hvordan samarbejdet i gruppen forløb. Var opgaverne fordelt ligeligt, og følte alle sig ansvarlige? Kom der udfordringer i samarbejdet, og hvordan blev de håndteret?

Konklusion

Et klart og præcist svar på jeres problemformulering.

Konklusionen er afslutningen på jeres rapport og skal give læseren et entydigt og præcist svar på det overordnede spørgsmål, I stillede i problemformuleringen. Den skal være så klar, at man kan læse den uden at skulle bladre tilbage i rapporten.

Metoder
  • Sammenfatning af delkonklusioner: I bruger de vigtigste pointer fra jeres analyse, tests og vurderinger til at bygge en samlet konklusion.
  • Refleksion over kravopfyldelse: I vurderer, om jeres produkt lever op til de krav, I har stillet.
Rapporten
  • Indledning til konklusionen: Gentag jeres problemformulering, så læseren ved, hvad I svarer på.
  • Samlet svar på problemformuleringen: Giv et præcist og klart svar på jeres spørgsmål. Brug jeres delkonklusioner som grundlag, men gengiv dem ikke i detaljer.
  • Vurdering af krav: Besvar, om jeres krav til produktet er opfyldt. Det kan være en overordnet vurdering, der støtter jeres konklusion.

Konklusionen må ikke være for lang. Hold jer til det vigtigste og sørg for, at læseren sidder tilbage med en tydelig forståelse af projektets resultat og betydning.

Kildeliste

Kildelisten skal vise, hvor jeres informationer (figurer, data, citater) stammer fra. Den skal indeholde en komplet liste over al den anvendte litteratur, som I har refereret til i rapporten, så læseren kan efterprøve jeres kilder.
Metoder
  • APA
  • Harvard
  • Chicago
  • IEEE
Programmer
  • Word - kildelister er indbygget i word. De har flere forskellige metoder at vælge imellem.
  • Mendeley - Citationssoftware der kan hjælpe med at holde styr på kilder. Har et plugin man kan bruge i word.

Bilag

Det er her I kan samle alt det materiale som kan dokumentere jeres projekt yderligere men som ville være uhensigtsmæssigt placere i rapporten.
  • Tegninger
  • Diagrammer
  • Print-layout
  • Komponentliste
  • Materialeliste
  • Tidsplan
  • Procesbeskrivelse
  • Interviews
  • Datalister
  • Brochurer
  • Analyser
  • Programkode
  • og lignende

Bilag skal nummereres så der kan henvises til dem i rapporten.

Task Runner